JEG ER SGU MIN EGEN - DVD

44,95 kr.
35,96 kr.
Varenummer: 5708758664967

Unge Annie Jensen har det svært med regler. Hun er dårligt nok blevet løsladt efter tre måneder på pigehjem, før et voldsomt værtshusslagsmål atter sender hende i lovens lange arme. Straffen skal hun afsone som ”plejebarn” hos bagermester Hyldesen, og det er absolut heller ikke sjovt. Snart er hun på flugt igen - først hos popsangeren Anders og dernæst hos rigmandssønnen Christian - men nettet strammes om unge Annie, og hun må nu én gang for alle afgøre, hvor hun hører til - og hvem hun tilhører.

”Jeg Er Sgu Min Egen!” er en sand 60'er-fryd af en musicalkomedie. Pop-sangerinden Daimi spiller hovedrollen i Klaus Rifbjergs historie, som Erik Balling instruerede i 1967. Filmen er det første samarbejde mellem Rifbjerg og Balling og markerer Nordisk Films første værk inden for den moderne danske nybølge. Og så er der topnavne i alle roller: Poul Bundgaard, Kirsten Walther, Peter Steen, Vigga Bro, Poul Reichardt og Ove Sprogøe - for bare at nævne et par. Et underholdende stykke moderne dansk filmhistorie - på DVD fra Nordisk Films 100-års jubilæumsår.

Antal
1
Tilføj til kurv
Spilletid97 Min.
CensurTilladt For Alle
SprogDansk
UnderteksterDansk For Hørehæmmede