ULLABELLA - DVD

44,95 kr.
35,96 kr.
Varenummer: 5708758660921

Ulla er en pubertetsplaget skolepige. Med sine skriftende sindsstemninger skaber hun evindeligt intriger, hidtil små og uskyldige, men en skønne dag en, der får vidtgående følger. Hun provokerer en af sine lærere til at give sig en lussing - og nu har hun muligheden for at agere i filmstjernerollen Ullabella, som hun altid har drømt om… Med de træk, hun kender fra biografen og sladderbladene, smyger Ulla sig elegant uden om alle, der prøver at opklare sagen om den mystiske lussing. Men da spillet når sit højeste, møder hun en mand, der ikke er sådan at løbe om hjørner med: sin far.

Datidens store barneidol Gitte Hænning droppede for en stund planerne om at ville ”giftes med farmand” for at få debut som skuespiller. I Ullabella, instrueret af en anden debutant, Ole Walbom, spiller hun den 15-årige Ulla, der i sin skolelærer, spillet af Jens Østerholm, har fundet et nemt offer for sit livs skuespil. Med en befriende humor og rørende situationer, som kunne være taget ud af virkeligheden, bliver Ullabella en charmerende romantisk komedie med Gitte Hænning som den helt store oplevelse.

Antal
1
Tilføj til kurv
Spilletid93 Min.
CensurTilladt For Alle
SprogDansk
UnderteksterDansk For Hørehæmmede